der at øse af. Sagaerne har han ingen Forestilling om, ligesaalidt som om nogen anden norsk eller islandsk Kilde.[1] Man kunde have tænkt sig, at Theodoricus Monachus, der jo i sin Tid blev fremdraget af et Bibliothek i Lübeck, kunde have været i Krantz’s Hænder, men det er let at se, at saa ikke har været Tilfældet. Reiser i Norden kan han ikke have foretaget, skjønt saadant har været paastaaet,[2] thi hvis han havde besøgt de skandinaviske Lande, var det utænkeligt, at hans Skrifter, navnlig hans Tilløb til geographiske Indledninger, ikke skulde bære Spor deraf. Han har vel, som vi have seet, gjentagne Gange været i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, men neppe længere mod Nord.
Staar han altsaa i denne Henseende langt tilbage i Indsigt for sin Forgjænger og Hjemmelsmand Adam af Bremen, bliver Afstanden mellem de to Forfatteres Værd end større derved, at Krantz heller ikke synes at have bestræbt sig meget for at erhverve skriftlige Hjælpemidler fra Norden eller at indhente Oplysninger om dets Lande af de mange Nordboer, med hvem han har havt rig Anledning til at tale. En Mand, som indtog en saa betydelig Stilling som Krantz, der i Rostock havde været Lærer for en Flerhed af de Mænd, der efterhaanden naaede de høieste geistlige Embeder i Norden, og saaledes som han per-
- ↑ I sine Forelæsninger over Kilderne til Norges Historie, afholdte ved Kjøbenhavns Universitet 1842–1844, hvilke jeg eier i et godt Collegiehefte, har Werlauff udtalt som Formodning, at Krantz har havt for sig „et Udtog af Snorre for 11te–12te Aarhundrede“. Dette maa jeg erklære for ligefrem umuligt.
- ↑ Doctrinam, quam sibi paraverat, eximiam, itinere aliquot annorum auxit literario, tum in alias Europae cultioria partes, tum in regna borealia et provincias Germaniae Arcteae vicinas instituta, apparatumque simul historiae horum, quam meditabatur, necessarium diligenter conquisivit. Molleri Cimbria Literata, I. p. 315.
