som Taleren ogsaa omtaler Krantz’s Svecia og af den anfører et Sted i Indledningen, der priser de Svenskes Gjestfrihed som større end noget andet Folks. Da Krantz’s Svecia, ligesaalidt som overhoved noget af hans historiske Skrifter paa den Tid var trykt, skulde altsaa Taleren have været i Besiddelse af en Afskrift deraf, meddelt ham af hans socius, Forfatteren.
Men allerede i selve det sextende Aarhundrede er der ytret Tvivl om denne Tales Ægthed, idet den kgl. danske Historiograph Hans Svaning, der i 1560 paa Regjeringens Foranstaltning, men under „Ridderen“ Petrus Parvus’s Navn skrev en „Refutatio“ mod Jo. Magnus, udtalte som en Formodning, at Talen var et Verk af denne svenske Forfatter selv.[1] Fra dansk Side har denne Antagelse i vor Tid atter været fremsat og begrundet af den bekjendte Archivforsker Kall-Rasmussen,[2] hvem ogsaa Allen[3] i Resultatet gav Bifald, om han end maatte bestride et af Rasmussens vigtigste Argumenter. Senere har imidlertid nuværende Universitets-Bibliothekar C. T. Annerstedt Upsala optraadt som Forsvarer af Talens Authenticitet og det unegtelig med megen Styrke. Den svenske Lærde har gjendrevet eller dog afsvækket omtrent alle de Grunde, som Kall-Rasmussen har anført. Annerstedt har ogsaa paavist, at Talen ogsaa existerer i to svenske Exemplarer (det ene udførligt, det andet forkortet), hvilke han aftrykker
- ↑ „Oratio contumeliosa seu sua seu suffraganei sui (!) Hemingi Gaddii.“ Som bekjendt udkom under Kalmarkrigen (1612) et pseudonymt Modskrift mod den forlængst afdøde Svaning: Retorsio imposturamm &c. af Janus Minor Suemensis (ɔ: Jo. Messenius). Forf. er opmærksom paa, at Svaning tillægger Jo. Magnus selv den heromhandlede Tale (p. 6), men forsøger ikke paa at benegte, end – sige modbevise denne Antagelse.
- ↑ Aarsberetninger fra Geheime-Archivet, I. Till. S. 28–31.
- ↑ C. F. Allen, De tre nordiske Rigers Historie, I. S. 638–639.
