versigt over Krantz’s af ham opdagede Kilder, som han har anbragt i sin ovenomtalte Udgave af Metropolis, omtale Adams Verk som en anonym Krønike.[1] Man tør maaske ogsaa tro, at Adams Verk har været mere end en Hovedkilde for Krantz, idet Læsningen af dette kan have bragt ham paa de Tanker at fortsætte det ned til sin egen Tid, og en saadan Fortsættelse have vi virkelig i Metropolis.
Jeg vil ikke benegte, at der jo nok er flere Overensstemmelser mellem Adam og Krantz, end denne, at de behandle samme Landes Historie, og at den sidste fortsætter den første. Der er jo endvidere den Overensstemmelse, at de begge ere Theologer, staa i Kirkens Tjeneste og derfor ogsaa begge anskue Historien i væsentlig Grad fra et kirkeligt Standpunkt. Men enhver af dem tilhører dog væsentlig sin Tid, og Krantz’s Tid var en anden end Adams.
Krantz kunde ikke undgaa at paavirkes af den humanistiske Bevægelse, der i hans Ungdom allerede var forplantet til Tydskland og der havde gjort sig mægtigt gjeldende. Som bekjendt fik denne verdenshistoriske Strømning meget snart en afgjørende Indflydelse ogsaa paa Behandlingen af Historien. Dette havde sine store Fordele og udentvivl især derved, at Humanismen undertiden har skabt eller gjenfødt historisk Sands der, hvor den var sløvet eller uddød. Exempler i denne Retning kunne visselig med Føie søges i vort Norden, hvor efter en lang Række af Menneskealdre, i hvilke omtrent ingen historisk
- ↑ „Chronicon Hamburgensis et Bremensis ecclesiarum, scriptum tempore Henrici IV. ad Liemarum archiepiscopum Hamburgensem ante annos 400. Hic liber adhuc habetur Hamburgi, ex quo doctor Albertus Crantzius multa ad verbum transscripsit non solum in Metropoli, sed etiam in aliis suis libris historicis."
