der jo dog heller aldrig paa den afgjørende og bestemte Maade sluttede sig til den Lutherske Reformation, som Christian III. havde gjort det.
I samme Dedication oplyser Udgiveren, at Metropolis kun existerede i et eneste Haandskrift, der havde tilhørt Biskopen af Lübeck, Heinrich Buchholz, Jo. Mollers egen Morbroder. Denne havde testamenteret det til Mollers Fader, fra hvem hin igjen havde arvet det. Heller ikke af de nordiske Rigers Historie omtales mere end et eneste Haandskrift, der tilhørte Grev Reinhard af Westerburg og Leiningen, Decan i Cøln. Efter dennes Død stødte Udgiveren, den tydske Ridder Heinrich v. Eppendorf, paa det i hans efterladte rige Bibliothek og erholdt det (c. 1542) udlaant til Udgivelse. Dette fortæller han selv i sin Fortale. Krantz’s Skrifter synes saaledes ikke at have været synderlig kjendte, førend de bleve offentliggjorte i Trykken.
Man har oftere sammenlignet Krantz med Magister Adam af Bremen, Forfatteren af den umistelige Historia ecclesiae Hammaburgensis. Denne Sammenligning er ogsaa tildels beføiet, thi som man vil se, er det Stof, som begge Historieskrivere behandle, omtrent det samme, nemlig Nordtydsklands og Nordens Historie. Krantz har baade kjendt og i meget stor Udstrækning benyttet Adams Verk, skjønt rigtignok uden at vide hans Navn. Dette blev nemlig først bragt paa det rene af den danske Lærde hvem man skylder editio princeps (af 1579), Anders Sørensen Vedel.[1] Endnu Jo. Moller maa derfor i den korte
- ↑ C. F. Wegener, Om Anders Sørensen Wedel, Kbhvn. 1846. 4to. S. 112. Vedel medtog ikke lib. IV (de situ Daniae), fordi Regjeringen vilde have misbilliget det, da Sverige der omtales med Ros!
