Først udkom Vandalia (Col. Agripp. 1518, ed. Joh.
Soter), saa Saxonia (ibid. 1520,. ed. Soter), dernæst Chron.
Regnorum Aquilonarium (Argentorati 1546, ed. H. Eppendorf),
endelig Metropolis (Basileae 1548, ed. Joachimus
Moller). Samtlige udgaves senere gjentagne Gange. Af
begge de sidstnævnte Skrifter ere editiones principes dedicerede
til Kong Christian III. af Danmark og Norge.
Af disse Dedicationer forekommer mig Jo. Mollers[1] endnu at have nogen historisk Interesse, fordi den er et af de mange Vidnesbyrd om den store Kjærlighed og Høiagtelse, hvormed de tydske Protestanter saa op til Christian den tredie, og fordi de er nedskrevne netop i det Aar, da deres Tillid til ham blev sat paa Prøve. Den er nemlig dateret Hamburg die nativitatis Mariae (8de September) 1547, da Protestantismen svævede i den høieste Fare, idet Johan Frederik af Sachsen og Philip af Hessen for nogle Maaneder siden vare tagne tilfange og den mærkelige Rigsdag i Augsburg for otte Dage siden var aabnet. Moller viser sig vel underrettet om Christian III., hans Kampe for Riget (Grevefeiden), det Maadehold, hvormed han benyttede sin Seier, det ved Bugenhagens Hjælp befordrede Reformationsverk og Kjøbenhavns Universitets Gjenoprettelse og rigelige Udstyr (magnis sumptibus sustentata). Han tiltaler Kongen med de mærkelige Ord: Celebrabitur nomen tuum passim apud omnes gentes aeternis laudibus, quod ex omnibus regibus toto orbe Christiano solus es, qui Evangelium Christi amplectatur, foveat ac tueri conetur. Som det vil forstaaes, bortser han altsaa fra Gustav Vasa,
- ↑ Joachim Moller var født i Hamburg 1521, havde studeret i Wittenberg, hvor han nød Melanchthons høieste Yndest, blev Dr. juris og Lüneburgsk Raad. Han døde 1588 og var gift med en Datter af den i Datidens Historie bekjendte Statsmand Balthasar Clammer. Schrøders Lex. hamburgischen Schriftsteller, V. S. 358.
