Men selv om jeg maa anse Navnet „Sverrestien“ her
for nyere, opstaaet ved Læsning af Ramus, og selv om
Forklaringen om Bøndernes Station oppe paa Aasen er
uhistorisk og stridende mod Sagaen, har det dog sin Interesse
i Sverrestien at gjenkjende den gamle Rundalsklev,
som visselig var til i 1177, og som saaledes Birkebeinerne
passerede paa sit Tilbagetog fra Voss.
Stedfæstelsen af Navnet Sverrestien her tør neppe være
et hundrede Aar gammel, og det er da ganske karakteristisk,
at man nu paa Nedre Kløve som Minder om Kong
Sverre fremviser en Hat, et Sværd og en Øxe,[1] der neppe
er ældre end 17de Aarhundrede.
Fra disse Egne stammer endnu nogle Sagn om Kong Sverre, som jeg derfor kortelig skal omtale. Allerede Pastor Flottmann gjengiver en Beretning om „at Kongen efter Marschen over Sverrestien lod slaae Leir i en liden Fordybning eller Dal, omtrent Miil i Øst for Stien paa Gaarden Øfsthuus’s Eiendom, hvilken Dal endnu kaldes Sverredalen; saa og at han omsider igjennem Rundalen, kort efter Allehelgensdag, drog med sin Hær over Østerskavlen til Hemsedal i Hallingdalen“. Det sidste „Sagn“ kan man ganske roligt lægge tilside, thi selv om Sverre havde valgt Veien over Østerskavlen (ɔ: Vosseskavlen), vilde det være ham umuligt at naa helt nord til Hemsedal, hvortil ingen Fjeldvei fører (uden fra Lærdal). Men selv Stedsnavnet „Sverredalen“ er mistænkeligt; det udtales nu „Svær-dalen“ og bæres af en liden Husmandsplads under Øfsthus. Nu tildags ved man naturligvis i Rundalen at aflede Navnet fra Kong Sverre, „som her slog Leir“; men jeg har dog
- ↑ Paa Øxen er indridset Navnet OLVF GVNBJØRN SØN og Aarstallet 1641 med arabiske Tal (Tallet 6 er utydeligt, saa det har været læst som 0, altsaa 1041!).
