Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/221

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

og befæste svære Træstammer med Jernbolter til Klippen, naa den Side som vender mod Elven, for at lette Transporten til og fra Rundalen: thi tilforn kunde Varer ikkun befordres paa Hesteryggen ad en saare trang og farlig Stie, nu kaldet gamle Rundalskløv paa det meget skraatliggende Fjeld ovenfor og i Nord for den nye. – Imellem den nye og gamle Rundalskløv lod den af sin Lærdom, Klogskab og Tapperhed mærkværdige Norske Kong Sverre Aar 1177, efter de gamle Historieskriveres Vidnesbyrd (!), anlægge den Stie, hvilende paa store Jernstænger, der bleve drevne ind i Fjeldet, for at undgaa sine Fienders Forfølgelse og trække imod Østen, saasom den eneste Vei, den gamle Rundalskløv, var spærret for ham af Modpartiet. Historien kalder Stien Sverrestien, men Almuen her den Dag idag Kongestien eller Kongsverrestien. De i Nærheden boende Mænd, hvilke oftere paa mine Embeidsreiser have viist mig den, forsikkre at den nu er aldeles ufremkommelig, endog for Gederne. Jernstængerne skulle, efter Sagnet, kun være anbragte ved Stiens øverste Ende for at forbinde den med den gamle Rundalskløv, men af dem er intet Spor tilbage.“ Hvis man antager, at Flottmann ved „gamle Rundalskløv“ forstaar Veien over Raukjeldo, bliver hans Sverresti ganske den samme Vei, som endnu kaldes saa, skjønt dens Farlighed er overdrevet. At ogsaa Flottmann – direkte eller indirekte – laaner fra Jonas Ramus, sees ikke blot af omtalen af de „gamle Historieskrivere“, men ogsaa af Oplysningen om, at Hovedveien var spærret af Bønderne, – thi dette er jo kun en Gjengivelse af hvad Jonas Ramus har indlemmet fra Rugmann. Ogsaa jeg fik af Kløves Eier, Odd Kløve, den Forklaring, at Sverre maatte gaa denne Vei, fordi Bønderne havde spærret Veien over Raukjeldo.