Tidsbegrændsningen fremgaar: Kampen med Bønderne foregaar 28de Oktober, Tilbagetoget opad begynder samme Dags Aften eller Nat; det voldsomste Uveir, som bragte 20 Mand Døden, opstaar 31te Oktober og stanser samme Dag, idet der efter Kongens Tale og Løfte til Helgenerne kommer Solskin og Klarveir; og allerede den følgende Nat naar Birkebeinerne frem til Sætre og ved Morgengry – altsaa 1ste November – til den øverste Gaard i Bygden. Det vil saaledes sees, at Birkebeinerne har tilbragt først en Nat øverst paa Voss, derpaa to Nætter paa Fjeldet og den fjerde paa Nedmarschen ned mod Dalen. Det tør saaledes være rigtigt nok, at Birkebeinerne ikke smagte Mad fra 28de Oktober til 1ste November, idet Tilbagetoget og Fjeldvandringen varede saa længe.
4. Efter det foregaaende er Tilbagetoget begyndt nede i Bygden østenfor Lundevandet, hvorfra man let naar Voss’s østligste Bygd, Rundalen (Raundalen). Om Tilbagetogets Retning siges kun, at Sverre besluttede at drage tilbage „samme Vei som han var kommet“, altsaa tilbage fra Voss til Lærdal. Veien her er, ialfald for den første Del, saa temmelig givet. Den eneste fra ældre Tid kjendte overgang fra Voss til Sogn gaar fra de øverste Gaarde i Rundalen, Alminding og Klevene, langs Langevatn forbi Opsætstølene med passelig Stigning opad over Gravehalsen, hvorfra der fører en brat, men dog passabel Vei ned til den øverste Gaard i Flaamdalen, en Sidedal til Aurlandsvangen. Denne Vei, hvor nu Telegrafstolperne kan veilede Vandreren, udpeger sig som den naturlige overgang selv for den ukyndigste Fjeldvandrer, og den udmærker sig ved at være baade kort og let fremkommelig for Mand og Hest, samt – hvad der her ikke er uvæsentligt – omtrent
