fra Vosseelvens og Rundalselvens Amot nordover til Lundevandet. Man maa, som Munch viser, tænke sig, at Sverre havde taget Ophold paa Gaardene østenfor Vosseelven, at Bønderne rykkede mod ham over Baade-broen, men her i Nærheden blev drevne tilbage over Elven. Strax ovenfor Broen er det smale Aa-gjuv, hvor begge Partier skjød paa hinanden, medens længer Nord Bakkerne paa begge Elvens Sider skraaner mere, saa at Modstanderne her har holdt sig øverst paa skraaningerne og altsaa fjernere. Bønderne har trukket sig op til Lundevandet, aabenbart i den Hensigt at gaa over til Østsiden ovenfor Vandet hvor der findes sikre Vadesteder; men inden de naaede saa langt, har Sverre paa sin Side trukket sig tilbage østover og besluttet Tilbagetog; det siger sig ogsaa selv, at Snefaldet har hindret Bønderne fra at forfølge ham. Man kan ikke søge Skuepladsen for Kampen oppe i Rundalen, thi her finder man først øverst oppe i Dalen – ovenfor Beboelsen – et Vand (Langevatn), men Sagaens Beretning om, at Sverre for sit Tilbagetog sikrede sig fra Omegnen 5 Veivisere, viser, at Tilbagetoget blev besluttet nede i den beboede Del af Bygden.
3. Endnu en Digression maa gjøres, førend vi gaar over til at undersøge Tilbagetogets Retning, det vi maa berigtige en væsentlig Feiltagelse, hvorfra egentlig alle nyere Fortolkere er gaaet ud. Raade Historikere og oversættere har lige siden 16de Aarhundrede været enige om, at Birkebeinerne vankede om uden Mad paa Fjeldet i otte Dage eller, som flere udtrykkelig oversætte, i otte Døgn. I Sagaen staar imidlertid kun, at Birkebeinerne ikke smagte Mad i „8 Døgr“ (Halvdøgn, Dag eller Nat), altsaa tilsammen 4 Døgn. Til yderligere Sikkerhed giver Sagaen, naar man vil læse den nøiagtig gjennem, endnu en Oplysning, hvoraf
