dal, medens de i Regelen er uenige om, hvor i Hallingdal han kom ned. C. M. Falsen fulgte ganske Presten Flottmann i at lade Sverre trække sig fra Rundalen over til Hemsedal i Hallingdal;[1] men Munthe har rigtig seet, at denne Rute var umulig, og foretrak derfor at lade Kongen komme over til Vatsbygden i Aal (Hallingdal);[2] det er kun en videre Udvikling af det samme Synspunkt, naar P. A. Munch vaklede mellem at bestemme sig for Vatsbygden (i Aal) eller for Sundalen (i Hol).[3] Den eneste, som her helt har sat Sagnet tilside for at følge Sagaen, er Jens Kraft, der hævder, at Toget fra Rundalen er gaaet til indre Sogn.[4] Jeg skal i det følgende hævde, at Kraft og P. A. Munch har paa hver sit Punkt seet det rette, og søge at vise dette dels ved en ny Revision af Sverressaga, støttet til nyere Karter og selvstændigt Kundskab til paagjeldende Egne,[5] og dels ved en mere indgaaende Undersøgelse af Lokalsagnet og dettes Historie.
1. Jeg skal først resumere den historiske Situation efter vor eneste Hovedkilde, Sverres Saga, hvis Skildring her aldeles utvivlsomt hører til den under Sverres egen Opsigt i Aarene om 1185 forfattede Del. Sverre havde i Marts 1177 organiseret sine Birkebeiner i de sydøstlige Grænsedistrikter, Værmland og Dalsland, havde i de føl-
- ↑ Geografisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (1821) S. 64 og Norges Historie (1828) III, S. 20.
- ↑ i Aalls Oversættelse af Kongesagaerne III, S. 15, Note.
- ↑ Norske Folks Historie III, S. 81.
- ↑ Norges Beskrivelse, 4de Bind, S. 690, Noten.
- ↑ Jeg skylder at gjøre opmærksom paa, at efter at jeg havde givet i Christiania Videnskabsselskab et kort Resumé af disse Bemærkninger (Referat i „Aftenposten“ for 1ste Novbr. 1884), har jeg fra Hr. Kaptein E. Lund modtaget flere værdifulde Oplysninger, som paa flere punkter har bragt mig til at forandre Meninger.
