Et af de interessanteste Punkter i Kong Sverres eventyrlige Liv er hans og Birkebeinernes farlige Tilbagetog over Fjeldene fra Voss til Oplandene senhøstes 1177; men det er ogsaa et af de mindst belyste, idet dels Sagaens Skildring her i nyere Tid blev fordunklet ved et Lokalsagn fra Voss og dels ufuldstændigt Kjendskab til Stedsforholdene har affødt Theorier og Hypotheser, hvorfra de nyere Forskere ikke helt har kunnet løsrive sig. Sagnet om, at Sverre ved den Leilighed havde anlagt Sverrestien ved Rundalskleven og vandret fra Voss til Hallingdal, blev indført i Litteraturen i 1820 af Presten Flottmann paa Voss,[1] der ikke kjendte eller havde studeret Sverressaga, og disse sagn har i visse Maader influeret Opfatningen hos nyere Forskere, som har søgt at forbinde dem paa en mere eller mindre vellykket Maade med Sagaen. Af nyere Forfattere har med én Undtagelse alle med fuld Tiltro optaget Sagnet om Sverrestien; men denne Undtagelse er rigtignok P. A. Munch; og af nyere Forfattere har ligeledes med én Undtagelse alle ført Kong Sverre fra Voss til Halling-
- ↑ Norske Tilskuer for 1820, S. 17–20.
