Absalon Pederssøn har ført i Aarene 1552—1572, et af de vigtigste Kildeskrifter til Norges Historie i det sextende Aarhundrede og i sit Slags ganske enestaaende i Norden paa sin Tid.[1] I det bevarede originale Haandskrift, som ligger til Grund for den trykte Udgave af dette herlige Skrift,[2] har nemlig Mag. Gert Miltzow noteret, at han har villet tilbagegive dette „fragmentum ex libris capituli Bergensis“ til det Sted, hvor det egentlig hørte hjemme (suo loco restituere) Denne Paategning og intet andet maa det være, som har fremkaldt det misvisende Navn „Capitelsbog“, under hvilket Absalons Dagbog nu anføres. „Ex libris capituli“ (en Capitlet tilhørende Bog) er ved Skjødesløshed blevet til „Capitelsbog“, omtrent som om man vilde betegne en Bog, tilhørende en Kirke, ved det ingenlunde dermed enstydige Navn af en „Kirkebog“. Miltzow har altsaa skjænket dette Haandskrift til Bergens Capitel, men derfra er det blevet bortført af Biskop Erik Pontoppidan,[3] der har taget den med sig til Danmark, omtrent paa samme Maade som samtidige Bisper i andre norske Stifter gjorde ved Forflyttelse til Danmark, saasom Hersleb, der, da han befordredes fra Christiania til Sjælland, medtog bl. A. Jens Nilssøns Reisedagbøger,[4] og Ludvig Harboe, som, da han forlod Throndhjems Bispestol for at blive adjungeret Biskop i Sjælland, paa lignende Maade
- ↑ Som et samtidigt tydsk Sidestykke kan betegnes Dr. Nicolaus Genukows Tagebueh 1558—1567. Hg. v. E. Zober. Greifswald 1870. 8vo. (Stralsundische Chroniken, III).
- ↑ Norske Magasin, I. (ogsaa særskilt).
- ↑ Haandskriftet anføres som tilforn tilhørende Pontoppidan i Suhms (ældre) Samll. B. II, 2, S. 91, hvor nogle Uddrag ere trykte. Det tilhører nu det store kgl. Bibliothek.
- ↑ Bibl. Herslebianæ Hafn. 1758, p. 572, cfr. Catalogerne over Langebeks og Thott Bibliotheker.
