medbragte sin Stiftskistes maaske bedste Indhold,[1] hvilket allerede tidligere var formindsket ved Arne Magnussøn.
5. Bergens Kalvskind. Denne vigtige Jordebog, som nu forlængst foreligger trykt i P. A. Munchs Udgave, har ligeledes været i Miltzows Hænder,[2] men som Laan fra Bergens Capitelsarchiv, hvorfra den siden gjennem Arne Magnussøn kom til det danske Universitetsbibliothek
6. Den saakaldte Bergens Fundats.[3]
7. Medens de hidtil nævnte Haandskrifter ere, om end udenfor Norges Grændser, blevne bevarede for Videnskaben, er det med et vist Vemod, at vi af Miltzow selv erfare, at han har havt liggende for sig en Bog, der vistnok, om den ikke var gaaet til Grunde, skulde have været af særdeles Vigtighed for Reformationstidens Historie. Det er bekjendt, at Bergens sidste catholske Biskop, Olaf Thorkelssøn, har havt det Uheld, at hans Billede er tegnet for Efterverdenen af en Mand, der, trods alle sine fortræffelige Egenskaber forresten, havde ondt for at være upartisk ligeoverfor en catholsk Prælat, men dog selv af denne sin strenge Dommer (Mag. Absalon) faar den Ros, „at han var forstandig i Historier synderlig de norske “.[4] At der har været et literært Vidnesbyrd om denne Biskopens Interesser, har hidtil været overseet af vore Kirkehistorikere,[5]
- ↑ L. Daae, Throndhjems Stifts geistlige Historie, S. 167. Suhms Levnet ved Nyerup, S. 205, cfr. Bibliotheca Harboiana, Hafn. 1784, 8vo. II. p. 117 sqq.
- ↑ Det citeres i Presbyterol. p. 45.
- ↑ Citeret sammesteds p. 67.
- ↑ Norske Samll. 8vo. I. S. 4.
- ↑ I Lyskanders Levnet ved H. F. Rørdam findes mellem de L. tilhørende Haandskrifter opført „Extract af den norske Krønike, som Biskop Olaf skrevet haver“. I Henhold hertil har jeg i en tidligere Afhandling (Norsk hist. Tidssk. III. S. 291) udtalt mig for, at denne Biskop Olaf maatte være Olaf Thorkelssøn. Men da det senere er oplyst, at Olaf i Listen over Lyskanders Bøger er Feillæsning for Isleif, bortfalder naturligvis min Antagelse.
