to af disse Steder ere hentede fra Skrifter,[1] der i første Haand have været Oversættelser eller Paraphraser fra Hebraisk og Græsk og derhos omhandle østerlandske Forholde. I Universitetets oldnordiske Samling findes flere Exemplarer af Jern-Sager fra den yngre Jernalder. De ere kun nogle faa Tommer lange og synes at have været haandterede ved Hjælp af en overliggende Træryg eller paa lignende Maade, hvorved de snarest maatte faa Anvendelse som en Slags Fil.[2] Et Par lignende Exemplarer findes i Loranges Samling paa Fredrikshald. Naar man stod saa langt tilbage endog i Brugen af den almindelige Haandsag, vil det forstaaes, hvor langt man under hine krigerske Aarhundreder havde igjen, forinden man formaaede at fremstille et Kunstproduct som det fredelige Vandsagblad.
„I dette Aar (1530) – heder det hos Huitfeldt[3] – fik Koning Fredrik Kundskab om en konstelig Tømmermand skulde være kommen til Norge, hvilken bygde der først Sauger, som drivis med Vand, udi Steden de tilforn skar med Flomsauger og med Haanden. Der han kom ned, kjendte Mester Johan Friis (Cansleren) hannem, at det var Palli Andersens Søn af Sverige, hvilken Kunst han havde lært udi Behmen.“ Dr. G. L. Baden[4] tillægger, ved at henvise til dette Sted hos Huitfeldt, at „Cansler Friis, der var en meget bereist Adelsmand, uden Tvivl har
- ↑ Stjórn, 7726 samt Barlaams og Josaphats Saga 1663.
- ↑ Efter Formen maatte disse kunne have været anvendelige t. Ex. ved Udskjæring af Billedværk i Træ eller lignende, hvormed kan sammenlignes det af Fritzner citerede Sted i Barlaams Saga 1663, hvor der handles om Fabrikationen af et Gudebillede: „þann kaller þu guð er þu saat skammv aðr hoguinn oc sagaðan. skorenn oc skapaðan. eða elligar af malme blasenn oc med hamrum dengdan oc tangum togaðan“.
- ↑ Folio-Udg. II, S. 1321.
- ↑ Udk. til Hist. af D. og Norges Handel og Næringsv., S. 208.
