indseet den store Nytte af Saugmøllers Indførsel ei alene for Norge og dets Handel men og selv for den kongelige Kasse.“ Efter Huitfeldts forvirrede Beretning skulde man altsaa i Norge allerede forinden Palli Andersens eller hans Søns Ankomst have kjendt at skjære Sagbord paa Flomsag og for Haanden, men alligevel heder det, at P. Andersen var den første, der byggede Sager, som drives med Vand. Beretningen tør derfor, som det efterfølgende skal vise, nærmest være at forstaa saaledes, at Palli Andersen ved Hjælp af sine Erfaringer fra Bøhmen i en eller anden Henseende har forbedret Vandsagernes Mechanisme. Vandsagernes Indførelse i Norge ligger i ethvert Fald før Aaret 1530. Allerede 9de April 1530 skriver saaledes Hr. Tyge Krabbe fra Vegholm i Skaane til Lehnsherren paa Bergenhus, Hr. Esge Bilde, om at sende ham „nogen gode sauskoren deler“, som ikke maatte være „for tyndt skaarne“. Her omtales altsaa sagskaarne Deler som en courant Handelsvare fra Bergens Stift, der endog kunde erholdes skaaret i forskjellige Tykkelser.[1] I et Jordskifte-Brev, dateret Oslo 8de Septbr. 1529, omhandles en „Sagfos“ som tilliggende Gaarden Vasbond i Oppegaards-Bygden.[2] I D. N., VI, S. 757 findes et Brev, hvoraf erfares, at Provsten ved Maria-Kirken i Oslo ved Aar 1529 havde overladt Hr. Henrik Krummedike en „Sagekværn“. Efter Sagefalds-Regnskabet for 1528[3] bødede ikke mindre end 15 Bønder paa Eker, 2 Bønder i Lier og 9 Bønder paa Modum med Sagbord for forskjellige Forseelser, medens Bønderne paa Eker, tilsammen 18 Mænd, lige-
