Hadeland. Disse Marker ere ganske forskjellige fra de sydlige og vestlige Skovstrækninger. Naar man fra Brække i Maridalen lader sig sætte over Vandet, er man snart inde i de vildeste Fjeldtrakter, der paa sex, otte Miil findes omkring Christiania. Her ere Fjeldene mere udstrakte og uvejsomme end noget andet Sted, og hvor Skoven afbrydes, hindre Søer og Elve, Urer og Styrtninger Gangen. Gjennem de andre Skove, som jeg har omtalt, tyder Branden og Kulbunden paa Hugst og Drift; men her findes ingen saadanne Aabninger. Ødemarkerne ere adspredte og sees meest paa Høiderne; thi først efterat Vinden har fældet Granen, har Øxen skildt den fra Roden, og over Rødder og Vindfald og mellem gamle Graner skyder den nye Skov frodigt i Veiret. Et Høstprospekt er værdt at betragte her. Fjeldene hæve sine graalige Isser nøgne op mod Himlen, den vaade Lyng hænger grædende over den haarde Skrænt, men længere nede i Lierne og Dalene staaer Skoven endnu mørk og stærk; den stride Bæk styrter sig ned af Aasryggen og enkelte Partier af Rognetræer have hist og her indsprengt deres røde Pragt i den mørke Skov. Ravneflokken flyver ustadigt i Lien, og nede i Dalen ved Bredden af et Kjern, stiger Røgen op af Hytten paa den ensomme Gaard.
Buraas, Lørenskoven, Laskerud og Øretfiske ere Smaagaarde, der alle ligge langs Greveveien; men til Kampenhoug, Gaaslungen, Liggeren, Tomte, Forkjernsbraaten, Hakkloen, Trehørningen, gaaer Veien gjennem den vildeste Mark,
