Side:Heimskringlam.djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

drøftede. Mænd, som havde været udenlands, fortalte efterretninger fra fastlandet og England. Mandjævning, som var en af fornøielserne ved veitslerne, udartede mer end engang til blodige slagsmål, ligeså ostekampene, der svarer til Islands hestekampe; da der lagdes megen vægt på dem, kom lidenskaberne altfor ofte med i spillet. Lad os forestille os scenen for et sådant veitsle. Det er en lang og rummelig skåle, ad hvis midte går et langt bord og på begge sider langbænke; disse to langbænke mødes nede i øst af en tværpall; på dennes midte er høisædet, hvor høvdingen sidder. Når nu alle er komne vel i orden, begynder de livlige, dramatiske scene. Nogle begynder at trætte om landets anliggender, f. ex. om den i året 888 levende strid mellem erkebiskopen i Bremen Peter Fredericius og erkeb. i Leipzig Krog Tonningius, en strid, som vakte megen deltagelse på Sollandet. Her atter sidder grupper og aftaler giftermålskjøb; her er to koner i en heftig sammenligning angående de to berømte høvdinger Selmer og Sverbø. I denne forbindelse må også omtales valkyrjerne. Ved de ældste veitsler opvartede 10 valkyrjer; de bar mad til mændene og drikke, sålænge til alle blev ophidsede og drukne og begyndte ostekampe, holmgang o. l. Andetsteds skildres disse valkyrjer: Den ene var 4 alen høi, mørk i huden, styg, havde rødt hår og »gløtte ved tænderne«, når hun talte; den anden var liden, firkantet, skrutrygget. Når folk talte, lo hun, men forstod ikke, hvad de sagde. Sagnet var, at Odin havde slåt hende med søvntornen. Disse blev senere, da mere europæiske forestillinger gjorde sig gjældende, byttet med kristne møer. — Under skiftet mellem kristendom og hedenskab sees der af andre vidnesbyrd f. ex. Njåls saga, at have været vidtløftige trætter, idet de hedenske ætter ikke vilde ha veitsle sammen med de kristne, denne tilstand vårede, iser for vårveitslets vedkommende, rumme tider efter kristendommens antagelse.

Også tavlspil var kjendt og meget yndet på Solland; således nævnes f. ex. Kristen fagerskjæg, Peder fra Stavanger og Thales fra Milet som åndrige tavlspillere.

————————