indflydelse på rhetoriken, det naive går over til det reflekterte, det poetiske til det rhetoriske. Det er denne forandring, forf. i det gamle sprog har angivet ved ordet vrøvleold. Udtrykket lyder for vore øren lidt odiøst, men man må anta, at det oprindelig ingenlunde har indesluttet denne nuance; men når talefærdighed senere gik over til spidsfindighed og tildels blev misbrugt, såat man som i kap. 21 ikke vidste forskjel på ret og uret, da fik ganske naturlig udtrykket denne lidt odiøse nuance, som det siden på Sollandet stedse har beholdt. — Imidlertid synes dog den inddeling, som flere forf. har anvendt, f. ex. Godal Thorsson, at være mere naturlig, nemlig trældommen og nøgletiden. Trældommen varede omtrent frem til Kristen fagerskjegs tid; nøgleslaget stod i 878 om vinteren, det var kort efter, at Kristen fagerskjæg havde fåt istand. Lovberget og var reist fra Sollandet. Det er dog besynderligt, at det ikke er omtalt. Nøgleslaget er som bekjendt vendepunktet i Sollandets historie; hvad der ligger bagenfor det er nu indhyllet i urtidens mørke; der er urskove, hvor ikke engang kritikens skarpe økse vover at forvilde sig hen engang imellem. Fra en uvis, ubestemt forfatning blev ved nøgleslaget Sollandsfolket til frie, odelsbårne mænd med givne love og ordnet samfund, mænd som vidste, hvem de var, og hvad de eied.
Ved den nye indvandring, som grupperer sig om Bernt fra Støjlene, Jon lagmand etc., begynder troligvis en bevæget tid på Sollandet; nye europæiske tidsstrømninger, kristendommens forandringer og sligt blev vel heroppe sterkt diskutteret; der begynder en omformning af de gamle seder efter nyt europæisk mønster, såat det mangen gang er vanskeligt at skille ud, hvad der er nyt og hvad gammelt, hedensk. Johannes fra Brantseggen nævnes som en af dem, der særlig tog sig af den fredelige trivsel på øen. — I forbindelse med hedenskabet står de såkaldte halvtroldslegter, ætter af en vild, troldagtig art, som leved i stadig holmgang, sagaen nævner f. ex. Sivert thrønder. Han omtales i mange andre sagaer, og der er desuden en egen, meget eventyrlig saga, Siverts saga, om ham.
Af største betydning er de oftere nævnte veitsler. I den senere tid holdtes de alm. 3 gange om året: vårveitslet 8 uger efter midtvinter, sommerveitslet halvtredie uge efter midtsommer og høstveitslet 8 uger efter høst-jevndøgn. Ved disse veitsler samledes alle landets mænd. Offentlige og private ting blev her
