stemmer sine presseforhold, det er derimod angreb paa et ambulant retsgode, og slige angreb burde alle stater være solidariske om at slaa ned. Vedkommende justitsministre og dommere burde altsaa fakkes og straffes, hvor man saa paagreb dem.
Jeg véd meget vel, højstærværdige herrer, at hvad jeg her har anført, det henhører under den strafferetlige ABC; og jeg véd ogsaa, at højesteret ikke netop er det sted, hvor man skal staa og holde juridiske ABC-foredrag. Men al den stund Justitsministeren mod mig har rejst en anklage, som strider imod den strafferetslige ABC, saa har jo ikke jeg noe andet at gjøre en at ta ABCen og holde den op for fjæset paa manden og spørge —: kan De læse far? — Det blir altsaa ikke mig, men denne hr. Sørensen, som har at be Dem, højstærværdige herrer, om, undskyldning for, at et saant ABC-foredrag er blet holdt her i retten. —
Højstærværdige herrer! Efter nu altsaa at ha paavist, hvorledes hr. Sørenssens paastand ikke blot strider mod simpel almindelig bonsens, men hvorledes den ogsaa vidner om et fuldstændigt mangel paa kjendskab til de aller elementæreste strafferetslige begreber, saa tror jeg nok jeg tør sige, at temerærere
