skaffe sig strænge straffebestemmelser ligeoverfor den slags indgreb i dets pressefrihed. Og jeg vilde da ikke raade hverken en saan hr. Sørenssen eller en saan russisk dommer eller saanne byretsherrer til at sætte sin fod indenfor det lands grænser. For ikke blot vilde de der bli fakket og tiltalt og dømt og straffet, hvis man tilfældigvis fik fat paa dem; men man vilde gjøre sig en ganske speciel fornøjelse af at faa fat paa den slags karle og faa git dem den straf, som de saa ærligen havde fortjent for sin forbrydelse mod international ret. For det er nu engang saa det, at ethvert land har efter international ret lov til paa presselovgivningens omraade at indrette sig som de selv vil, og det er saalangt fra, at man i civilisationens navn kan forlange sine egne pressebestemmelser anerkjendt i fremmede lande, at man tværtimod i civilisationens navn maa forlange, at ethvert land selv faar lov til at greje med sine presseforhold, uden deri at forstyrres af fremmede landes rdgjeringer og domstole. Og endnu mere: Forbrydelser mod et lands pressebestemmelser er angreb paa stationære retsgoder, og overfor dem har kun det enkelte land strafferet; men forbrydelser mod den internationale retsregel, at ethvert land selv be-
