greb paa almenhedens religiøse og sædelige følelser det sker ikke derved at en bog trykkes, men det sker først derved at man begynder at udbrede en saan bog blandt almenheden. Det er ikke noen omdisputabel ting det. Og desuden som sagt: vilde man gaa ud fra, at allerede trykningen af en bog i og for sig kunde være strafbar, ja saa havde vi censur — og, censur det har vi jo ikke.
Saa hvorledes jeg end vender og snur paa dette her, saa kan jeg kun komme til ét resultat, og det er det —:
Trykningen af en bog er i og for sig aldrig strafbar i Norge; kun udbredelsen kan være det.
At altsaa jeg ved at la min bog trykke her i landet skulde ha forbrudt mig imod krl. 8—1 og 3, det er, højstærværdige herrer, ingenting andet end meningsløs snak — meningsløs snak højstærværdige herrer, og ingen ting andet.
Det var det ene.
Den anden paastand, som kan ligge til grund for det høje Departements tiltalebeslutning, det er da altsaa den, at jeg ved at udbrede min bog i Sverige, skal ha forbrudt mig mod den norske kriminallovs 8—1 og 3.
Sæt, højstærværdige herrer, at saa var.
