I anledning af dette faktum er det, af
justisdepartementet skriver til stiftet —: „Paa
foranstaltning af forfatteren er der udkommet
et nyt oplag af Bohêmens 2den del; forfatteren
har altsaa paany gjort sig skyldig i
forbrydelse mod krl. 8—1 og 3; værsgo
sæt ham under tiltale for det; — og
stiftamtmanden saa gjør. —
Jeg kan, højstærværdige herrer, af denne tiltalebeslutning ikke se, enten det er optrykningen af bogen her i landet, eller det er udbredelsen af den derborte i Sverige, som det høie departement finder strafbar. Jeg kan ikke se det, og jeg blir derfor nødt til at paavise, at hverken det ene, eller det andet hverken optrykningen af bogen her i landet eller udbredelsen af den derborte i Sverige, kan være strafbar efter norsk lov. Jeg blir nødt til at paavise begge dele, siden det høje departement ikke har været saa venlig at si mig, hvilken af delene det var, det mente — hvilket forøvrigt, højstærværdige herrer, det høje departement gjerne kunde ha gjort.
Jeg blir nødt til at paavise begge dele. La mig da ta optrykningen først —:
Trykningen af en bog er, højstærværdige herrer, i og for sig aldrig strafbar i Norge. Aldrig. Den har ophørt at være det siden
