Side:Hans E. Kinck - Italienere.djvu/179

Og idag til dag er omme,
kan din pige
dig lige.
Men imorgen … Imorgen?
Hvem kan sige!»

Aa hvor svar og ord er haarde,
som du gir mig, pinte hjærte!
du vil si jeg rettest gjorde
at la seile alle haab?

Du vil sige øine bløde
pønser paa kun løgn og tant?
du vil si, hendes ord de søde
ikke eier fnug av sandt?
Bølger gaa og komme,
storme frem, og vige.
Idag forvist til dag er omme,
kan min pige
mig lige …
men imorgen? – Imorgen?
Hvem kan sige!

Vel! saa er jeg nøidd, og tar dig!
Og hvad raker mig saa mer!
Naar jeg ser dig, naar jeg har dig,
intet mer paa jord har værd!

Kom! sid ned og skænk mig fryden!
– selv flygtigst stund er dog en gang.
Og hvad gør, om hjærtet siden
synger op hvad nys det sang:
«Bølger gaa og komme,
storme frem, og vige …