løs mand, noget av en ødsel ildsjæl, som stod over partierne, skønt venstre, fordi han satte Italiens enhed øverst, – som han selv sa engang: «naar et hold roper: leve kongen! og et andet hold roper: leve republiken! saa har vi endnu et rop tilbage: leve landet! – det land som venter av sine bra borgere lægedom for sine ulykker, det land som trænger faa fraser og mange gærninger.» Cavallotti har været en mand fuld av handletrang, av arbeidstrang, uden hensyn til levebrød; og der har fulgt vaabenklirren med ham, hvor han traadte frem. En utrættelig stridsmand gennem 40 aar av sit liv.
Som attenaarig begyndte han i aviserne (1859). Men han blev ikke med Garibaldi paa de tusendes tog; det var som deltager i general Medicis ekspedition han kom over til Sicilien. Paa overfarten did er det han ombord skriver sine første digte, fyldt av brusende enheds-entusiasme, opblussende som en ung i et ungt land, naar han føler sig at suse med i dets drømme:
«Aa hil dig, Ætnas sagnrige strand!
som knækker aag, som splintrer klingers staal.» –
Hans politiske kamp gjaldt siden venstreministeren Depretis, da denne efter at være kommet til magten begyndte sin forfuskelse av det liberale program. Det gik endnu hetere til
