Side:Hans E. Kinck - Italienere.djvu/139

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

siden, da han stod ligeoverfor Crispi. Det var en vældig indsats han gjorde den gang; han stod stundevis ganske alene i den kamp. Men han var en «fusentast», som aldrig firte og som ikke sparte sig selv. Og hvor han fór frem, fulgte der et mylr av dueller; hans modstandere sa, at han led av duelmani – hele 35 skal han ha hat. Hans rastløshed drev ham ogsaa der: han søgte duellerne for at faa endskab paa én sag og komme over til den næste. – Han vilde i Crispi ramme korruptionen og triplealliancen og skattebyrderne. Og han tog denne politiker grundig og historisk; i kamret gennemgik han hans liv og søgte at bevise, hvor Crispi var embedsjæger hos Bourbonerne, republikaner siden, og saa monarkist og ordensuddeler, for at ende i Banca Romana-skandalen. Og det var Rudini som i denne kamp mer end gerne hjalp ham til bevismaterialet, eftersom Crispi stod Rudini iveien. – I 1891 førte Cavallotti obstruktionen an i kamret, dengang Crispi vilde fornye triplealliancen; men de 15 «katter» magted ikke at døive 300 deputerede Hans stjerne steg ligefuldt ude i folket; han blev opfattet som landets offentlige samvittighed.

Og samtidig med al denne kamp skrev han opflammende digte og dramaer (Pezzenti; Guido; Messeni; Alcibiade; Luna de miele). Jeg kender