blomst.» Han har nemlig vistnok ikke, naar mørket faldt paa, vandret om i de frodige haver udelukkende for at se paa maanen.
Paa den tid var Julius II pave i Rom. Da mylret det av alslags folk, som solgte sig til den høistbydende; det mylret av lærde, riddere, kurtisaner, lanseknegter; hele Italien over var der fuldstændig opløsning, man tok sig selv tilrette. Det var en eventyrernes og opkomlingernes guldalder. – Og gutten fra Arezzo fik atter utve. Han tok avsted fra Perugia som landstryker uten et myntstykke i lommen og stevnet paa sin fot mot Rom. Her blev han først tjener hos en rik kjøbmand Agostino Chigi. Men der forgrep han sig paa sølvserviset og maatte rømme. Siden kom han i tjeneste hos kardinal Giovanni dei Medici, Lorenzo Magnifico’s anden søn, som anstrengte sig, men forgjæves, for at skaffe ham plads hos selve paven. Han gir sig atter paa landstrykerstien og farer paa den maate over Lombardiet; blir siden kapucinermunk i Ravenna.
Men saa blev Giovanni dei Medici pave 1513, under navn av Leo X, keiser Karl V’s senere allierede mot Frants I. av Frankrike; det var han som bl. a. indførte avladshandelen. Han hadde sin kjøbmands-æts hele livsappetit, var kunstelskende og ødsel, holdt løsslupne fester, æte- og drikke-gilder, fik istand vældige jagt-turer. – Da skynder Aretino sig tilbake til Rom, blir lakei i Vatikanet og
