ligning med, snart sagt, hvilkensomhelst Kandidat i lignende Stilling. Tingen er nemlig den, at Examinaterne efter Examen har vedblevet at studere og søge at tilegne sig grundige Kundskaber ikke alene i sit Fag, men i Historie, Statistik m. M. og tildels i levende Sprog, medens Kandidaterne ofte har glædet sig til at sove paa sine Kundskaber fra Skolebænken og Embedsstudiet. Og det vil Enhver indse, at Examenskundskaberne paa den Maade snart dunster væk, og at blot de, som fortsætter sine Studeringer efter Examen, og ved Siden deraf arbeider med Flid og Omtanke i det praktiske Liv, bliver dygtige Embedsmænd og Statsborgere.
Skjønt Præliminærexamen for længe siden er ophævet, og der ikke længere findes norske Studerende ved Universitetet, har jeg ikke kunnet modstaa Trangen til at nedskrive disse mine bittre Erindringer fra mit Ophold ved Universitetet, og det saameget mindre, som de stadig ere blevne holdte i friskt Minde lige til de seneste Tider ved Aabenbarelsen af den samme Laugsaand og den samme Uvillie og Overmod af Kandidater udover Landet ligeoverfor Examinater. I den sidste Tid ser det imidlertid ud til, at ogsaa denne Fordom er paa Veien til at dø ud, ligesom saa mange andre nedarvede Standsfordomme, usle, skjeve og falske Anskuelser, og at Manden bliver vurderet for hvad han er uden Hensyn til Fødsel og Examen.
De første Gange, jeg var i Theatret, kunde jeg ikke forstaa næsten et Ord af de danske Skuespilleres Sprog, især var det Skuespillerindernes Tale, som var utydelig, og dette gjorde et betydeligt Skaar i Fornøielsen.
I det dramatiske Theater i Møllergaden blev der, saavidt erindres, Vinteren 1842 efter Nytaar af et privat Selskab opført „Bjerregaards Fjeldeventyret“, og først da forstod jeg hvilken herlig Fornøielse det var, at høre og se en Komedie, thi her forstod jeg hvert Ord. Blandt de Spillende
