er vaar i nordlandene nu. Og hvem skal lage mat, og hvem skal stoppe bukserne deres, og hvem skal vaske? . . . Tror dere, at jeg ikke kan noget? At jeg bare er en tøs paa en saloon? . . .
Hendes sorte øine sprutet.
Fjeld blev med en gang alvorlig.
—Jeg har de bedste tanker om Dem, sa han. Jeg tror, De er en god kvinde. Og skulde jeg gi Dem et venneraad, saa var det: reis fra Klondyke og til staterne. Men ødelæg ikke Deres rygte ved at reise sammen med os . . . De er for vakker og god til denslags . . .
Den unge pike saa forvirret paa de to mænd.
—Well, sa hun nølende. Men der er ogsaa noget andet. Bonanzakongen er rasende. Han vil hevne sig. Jeg kjender ham. De skjældsord, jeg gav ham igaar, vil æse i ham som en sterk syre . . . Jeg kommer for at søke beskyttelse . . .
—Det er en anden sak, sa Hart ivrig. Vi vil aldrig svigte en kvinde.
Bessie forfulgte sin seir.
—Og Whitestone vil ikke spare dere heller. Stol paa det. Jeg vet, at han har talt med bokseren Jim Coventry, den fordrukne fyren, og et par andre slaaskjæmper . . . La os skynde os! . . . Hvad venter dere paa? . . . Hør nu! Sitka Charles her kan fortælle dere, hvad jeg kan. Han vet, at jeg er seigere end de fleste mænd . . . Jeg skal ikke være no’en til byrde, men ta min tørn . . . Si mig, har dere aldrig hørt tale om Pierre Le-
