Hvad var det for en djævel, som var sluppet løs i San Francisco?
Der kom en svær brunmalet sporvogn flyvende opover Bowery street med en hale av automobiler spækket av politifolk efter sig. Den suste fremover som et uveir, den buldret i svingene, den hoppet, danset og fløi som et løpsk dyr, den fór frem som selve Belzebub . . .
Men automobilerne slap den ikke. Guichards gule »Minerva« hang som en vældig hveps bak den, og alle revolvere pekte fremover. Men manden ved haandtaket var forsvundet. Formodentlig hadde han gjemt sig paa bunden av vognen sammen med den enslige passager.
Det var en herlig fart: Den brune sporvogn hadde aldrig følt frihetens glæde slik. Nu var den helt sig selv. Ingen kjølig beregning klemte dens lunger. Nu kunde den hvite ildkraft suse som et uveir gjennem dens kobbertraade. Dens ampère og volt vrinsket
