De forenede stater sat med nøklen til den nye verdensvei i sin haand. Ferdinand Lesseps' store tanke var blit til virkelighet. Millionerne hadde rullet sig en bred vei gjennem de sumpe, som kvalte Lesseps' arbeidere og forgiftet hans sjæl . . . Og alle verdens riker og lande hadde sendt sine pansrede repræsentanter til dette epokegjørende stevne for den store verdenshandels nye fremskridtslinje . . . Det var den slumrende krigsidé, som hyldet fredens kraftigste budbringer: den internationale handel.
I denne kjæmpekanal, der snodde sig som en vældig pulsaare midt imellem den nye verdens to lunger, spiret der tusinde levedygtige initiativer, som stod beredt til at bore sig ind paa nye markeder . . .
Og kanonerne dundret sit »ja og amen« til de mange veltalenhetens løfteord, som utløstes ved champagnens bragebægere, og den festlige stemning rullet fra de høist officielle festligheter i Colons administrationshoteller vidre omkring i den lille glohete by, som laa og dampet under festens høitryk. Megen rigdom og anseelse var den aften samlet indenfor Colons grænser. De forenede staters handelsaristokrati hadde sendt sine bedste mænd ditned, . . . og i hotellernes fremmedprotokoller saaes der navne som Vanderbilt, Gould og Astor. Ja, det store europæiske bankinstitut Credit Lyonnais hadde endog sendt en av sine direktører til det store stevne, den bekjendte finansmand Aristide Cabot, en rund herre med et værdig, litt dorsk væ-
