og kjæreste venner, som ved et under var undgaat døden. Han hadde i sin tid hat forretninger med ham, sa han . . . . Forretninger? Ha-ha! . . . . Kan De faa fyren dømt, gjorde De mig en personlig tjeneste. Den historien med Huysmann har skaffet mig adskillige søvnløse nætter. Jeg tror, det vilde hjælpe paa min søvn at vite Huysmans kamerat paa den elektriske stol.
—Skal gjøre mit bedste, hr. admiral. Han er ikke langt borte.
—Hvad mener De med det?
—At han befinder sig nogen skridt fra os. I spisesalen. Det er Stone, som opdaget den nye guldaare i Klondyke. Han sitter nu og spiser lunch sammen med en ven og den vakreste pike nordenfor polarcirkelen. Iaften vil han spise et andet sted.
—Hvor da?
—I Sing-Sing fængslet, avdeling B, for farlige forbrydere. Han har lurt mig en gang. Det har aldrig hændt, at Dan O’Kelly har latt sig spille paa næsen to ganger.
—Har De beviser?
—Hvem pokker spør om beviser. Den internationale forbryderliga i Paris er sprængt og avsløret. Huysmann var dens chef, og Sam Creek var ligaens »direktør« i Frisco. — Stone var Huysmanns og Creeks ven og det er nu bevist, at han var med paa den samme sporvogn, med hvilken Huysmann undslap. Er ikke det tilstrækkelig? . . . . Jeg forsikrer Dem, hr. admiral, at
