Gatun. Meksiko var en eneste ildmørje av oprør, revolution og fremmedmyrderier, og Roosevelt hadde al sin kløkt behov for at holde balance i den verdenshistoriske uro.
Litt utenfor myldret stod en høi mand med militær holdning og forsøkte at ryste av sig en liten, ivrig mand.
—Jeg har ikke tid, ropte den høie mand med en dyp, knurrende bas. Om en halv time skal jeg reise til New Orleans og . . .
—De maa ofre et halvt minut, sa den lille fyr med stor bestemthet. Jeg har jagtet paa Dem i tre uker, . . . og nu har jeg Dem, hr. admiral. Altsaa: Det var Dem, som i sin tid fragtet Aristide Cabot alias Jaap van Huysmann fra Colon til Frisco . . .
Admiral Farragut vendte sit kobberrøde ansigt mot den lille mand, der hang paa ham som en foksterrier.
—Ja, svarte han arrig. I pokkerens skind og ben . . .
—Huysmann hadde en syk ven med sig — ikke sandt?
—Jo, det var en ung fyr, som het Stone.
—Husk Dem nu godt om, hr. admiral: Var Stone og Huysmann tilfældise bekjendte eller gamle venner?
Admiralen saa for første gang interessert op.
—Nu skjønner jeg, hvor De vil hen. Aha! De er ikke saa dum, som De ser ut til, hr. Dan O’Kelly . . . Jo, det skal jeg si Dem. Huysmann, den forbandede snytenstrup, sa til mig, at denne Stone var en av hans bedste
