I den store hall paa Waldorf Astoriahotellet i Newyork var det børstid. Det mægtige, høithvælvete rum, hvor der var ødslet med den mest smakløse luksus, gjenlød av den skurrende metalklang, som er grundtonen i den amerikanske forretningsmands stemning. Telegrafrummet var overfyldt, telefonerne skrek fra sine kiosker, piccoloerne fløi frem og tilbake, automobilerne vandret i procession foran indgangen. Den 73-aarige Pierpont Morgan sat i en polstret skindstol og røkte en Key West-cigar med resterne av det, som engang var Rockefeller. Og de unge forretningsløver, som ikke tok hatten av for fanden selv, gik i ærbødig kredsgang rundt de store mammons profeter.
Det var vanskelige tider, og Waldorf Astoria avspeilte mangemillionærernes smaa bekymringer. Krig stod for døren, og forviklinger var der allevegne. Panamakanalen funktionerte daarlig, og den amerikanske krigsflaate laa utenfor Colon og ventet paa, at Chagresfloden skulde faa vand nok til at fylde sluserne ved
