Vi maa da ta logiken til hjælp.
Hvorledes har Efraim fundet veien til minen? . . .
Vi erindrer, at Sitka har hørt ham tale om den gyldne jomfru. Der kan selvfølgelig være en lignelse i den gamle hebræers mund; men al sandsynlighet taler for, at skelettet der har spillet en væsentlig rolle ved opdagelsen av guldaaren . . . Han har da ogsaa benyttet det ituslaatte kranium til at opbevare det fundne guldstøv i. Efraim har vel med rette ment, at de overtroiske guldsøkere eller indianere ikke har vaaget at røre ved et skelet . . . Men sandt at si forstaar jeg ikke, hvorledes guldstøvet er rystet ind i alle kraniets dele, ja like ut i mundhulen . . . Det forutsætter jo et tryk som . . . Fjeld stanset pludselig og blev sittende i dype tanker. Han stoppet sin snadde, tændte den og lænet sig tilbake mot væggen. Det begyndte at bli mørkt, og Hart slængte sig paa bjørnefællen, ikke for at sove, men for at slippe synet av det blændende hvite skelet, som lyste fosforagtig i halvmørket.
Men Fjeld dampet og dampet og vedblev at mumle for sig selv:
—Piken er blit dræpt med et eneste hug av tomahawken. Indianerne har plyndret hende like til skindet, men korset om hendes hals har de av en eller anden overtroisk frygt ikke vaaget at berøve hende. De har slæpt liket hen til en myretue, for at det skulde bli fortæret. En av den unge pikes slegtninge eller
