Efraim var en ensom mand, som paa grund av en eller anden forgaaelse er sparket ut av sit samfund. Han er blit misantrop . . . Men en dag opdager han ved et rent tilfælde en guldaare av sjelden rikdom! Da vaakner jøden i ham. Det gule metal minder ham om den verden, hvor livsværdierne kjøpes og sælges. Han faar trang til at glide ind i sin ungdoms liebhaberier. Kanske han engang har hørt larmen paa Chicagos børs og længter efter pengenes vilde malstrøm. Hvem vet? Nok er det. Han har pakket sine saker sammen og reist til »Frisco« med sit kart og sine guldprøver.
Den forhenværende forbryder har imidlertid ikke vovet at henvende sig til de officielle bankierer; men han har gaat bakveien. En eller anden har git ham anvisning paa eiendomsagenten Sam Creek i Bashwells Street 1059. Det blev hans ulykke. Creek har uten tvil ladt manden dræpe for at sikre den internationale forbryderliga, hvis agent han var, guldminen ved foten av Dome . . .
Saalangt er saken nogenlunde grei.
Vi har nu ad rent mekanisk vei forsøkt at finde Efraims mine. Vi har gjennemlett hele terrænget; men jøden har øiensynlig ødelagt alle spor efter sig. Og han synes at være sikker paa, at ingen anden skulle kunne finde aaren, siden han ikke engang har giddet at lovbeskytte sit skjærp . . . Herav maa vi kunne slutte, at guldet ligger netop der, hvor ingen ellers vilde falde paa at søke efter det . . .
