Side:Guldaaren (1912).djvu/110

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

hendes kjæreste har aaret efter fundet skelettet og begravet det, men hvor . . .? En mørk nat har han fundet en skjult gravplads for den stakkels lille pike. Og av frygt for indianerne har han umiddelbart efter forladt egnen. Denne mand maa ha holdt meget av den døde. Der maa ha foresvævet ham noget om at skjule den elskede for mængdens profane blikke. Han har fundet en grav, hvor han har ment, at ingen nogensinde skulde forstyrre hendes fred. Og uten at vite det, har han lagt hende i en vugge av guld . . . en vugge av guld . . . en vugge . . .

Hart skvat pludselig op av sin halvsøvn. Hvad var det for noget? . . .

Han saa forvirret op.

Der gik hans kamerat frem og tilbake i den yderste ophidselse. Hvad pokker gik der av den rolige og besindige fyr? . . . Hadde skelettet tat forstanden fra ham?

—Op, skrek Fjeld pludselig. Lat os skynde os . . .!

—Men det er jo svarte natten, sa Hart grætten og kravlet ut av sengen.

—Om en halv time er det lyst, ropte Fjeld hidsig . . . Jeg tror, jeg har fundet det ut . . . Nu gjælder det at skynde sig. Saa kan vi sove paa roser resten av vort liv . . .

Fjelds iver smittet hans kamerat. Han grep sin hakke og spade. Og nogen minutter efter vandret to