Da den blegfede Tjener kom forbi ham med
Kaffebrettet, strakte Detektiven Haanden ud og slog
Brettet til Gulvet saa Kopper og Glas knustes.
De andre Gjæster troede naturligvis, at Uheldet skyldtes en Klodsethed enten fra Tjenerens eller fra Konsulens Side.
„Konsulen“ lod ogsaa meget forvirret, og bøiede sig ned for at hjælpe Tjeneren med at samle Skaarene op. Han rodede tilsyneladende febrilsk nede paa Gulvet, men hans Snille var aarvaagent, og Heldet fulgte ham, — han fandt, hvad han søgte: En liden sammenrullet Papirkugle!
Denne puttede han hurtigt og ubemerket til sig.
Straks efter fjernede Tjeneren sig med Skaarene.
Det lille Uheld bragte selvfølgelig Stemningen endnu nogle Grader op.
Særlig morede man sig over „Konsulens“ Forvirring, da han bøiede sig ned og rodede i Skaarene.
„Det kunde ha gaat værre,“ sa Amerikaneren. Han var kommet til at staa ligeoverfor Detektiven; „sligt er farligt,“ la han til.
„Hvad mener De?“ spurgte Husets Frue med et Smil.
„Jeg gjentar, at sligt er farligt. Man kan skjære sig paa Skaarene, saa der kan rinde Blod.“
