„Vi faar vel se med Tiden,“ mumlede han.
Dermed var de kommet ind i Spisesalen, og deres Samtale gik istaa.
Ved Bordet summede imidlertid Ordene let og friskt. Samtalen blev krydret med mange vittige Indfald, som særlig Advokaten gav tilbedste. Konsul Bjørn — vore Læsere har vel anet, at Detektiven Asbjørn Krag skjulte sig under dette Navn — sad mellem Amerikaneren og Advokaten. Mr. Nelson deltog med Liv og Lyst i Samtalen og syntes at more sig fortræffelig. Han blev hele Tiden stjaalent iagttaget af sin Sidemand Konsulen. En noget tykfalden, blegfed Tjener gik rundt med Fadene. Det forekom Konsulen, at denne Tjener ved et specielt Tilfælde var i Rapport med Amerikaneren, de vekslede Blikke, — kanske uden Betydning! Men dog — — — — — — ?
Under gemytlig Støi gik Gjæsterne fra Bordet og spredtes i de tilstødende Værelser, hvor Kaffen serveredes.
Konsul Bjørn — alias Detektiven Asbjørn Krag — holdt sig stedse i Nærheden af Amerikaneren. Han la atter Merke til det næsten usynlige Minespil mellem Mr. Nelson og den blegfede Tjener, medens denne bragte Kaffen omkring.
Da Amerikaneren skulde ta sin Kop, forekom det Detektiven, som om han holdt sin Haand vel længe over Brettet.
Detektivens Hjerne arbeidede intenst. Raskt gjorde han sine Slutninger.
