Side:Greven af Oslo.djvu/213

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Fordel af at spille Forræderen. Først fik han det franske Honorar for at hindre Fabrikationen og dernæst fik han alene hele Fabrikationshemmeligheden, hvis det kunde lykkes ham at faa ryddet Elsasseren afveien. Nuvel, mine Herrer, da jeg reiste ud fra Kristiania med Motorbaaden, havde jeg de to Slutninger fuldt færdige, men jeg lod som intet ligeoverfor Direktøren. Jeg var endnu ikke sikker. Eftersom Tiden skred frem, stødte forskjellige Smaating til, som i det store hele bekræftede min Mistanke, derimod oplevede jeg intet, som kunde tale til Fordel for Direktørens Anskuelse. Jeg behøver ikke her at opregne alt, hvad jeg la Merke til, jeg skal bare nævne denne lille Omstændighed: Direktøren oplyste mig om, at De, mine Herrer talte daarligt Tysk, naturligvis for at gi det Udseende af, at De var forklædte Franskmænd. Jeg havde ikke hørt Dem si mange Ord, før jeg forstod, at De talte perfekt Tysk og utvilsomt var indfødte Tyskere. Da jeg i Arendal læste Telegrammet angaaende Elsasseren, hvori det stod, at han negtede at spise, blev min Mistanke yderligere bekræftet. Jeg skjønte, at Elsasseren mistroede Direktøren og var ræd for, at han stræbte ham efter Livet. Derfor negtede han at spise den Mad, som blev udleveret fra Direktørens Kjøkken. Saasnart jeg var ankommet til Fabriken, gjorde jeg alt for at træffe Dem, mine Herrer og faa en Samtale med Dem. Det var mig da blit klart, at De var udsendt af den tyske