Regjering for at se Direktøren paa Fingrene. Jeg gjennemstreifede Skogene heromkring og drog nedover Elveleiet, men det lykkedes mig ikke at træffe Dem før i Aften, da jeg saa Dem klatre ud fra Elsasserens Villa, hvor De naturligvis havde havt en Konferance med Ingeniøren.
Berliner-Detektiven nikkede.
— Saa blev vi da enige om, fortsatte Asbjørn Krag, at vi skulde træffes her paa denne Tid, og jeg lovede Dem, at jeg skulde medbringe Direktøren og fremlægge Beviserne for hans Skyld.
— Ja, Beviserne, skummede Direktøren, Beviserne! Dette er det skjændigste!
Asbjørn Krag afbrød ham igjen:
— Det er bestandig paafaldende, sa han, at en Forbryder begynder at raabe efter Beviserne. Det er gjerne hans sidste Krampetrækninger. Nuvel, De skal faa Beviserne.
Kristiania-Detektiven la Dokument Numer 1 og 3 foran sig paa Bordet.
— Jeg blev efterhaanden mere og mere overbevist om, sa han, at Direktøren selv havde skrevet Dokument Numer 1, nemlig den falske Ordre fra mig om ikke at reise med Vestlandsbaaden. Ordlyden af denne Skrivelse er følgende:
Asbjørn Krag læste den op paa Norsk og derefter paa Tysk:
„Bedste Hr. Direktør. Vi maa opsætte Reisen en Dag. Indfind Dem straks i mit Hjem. Nyheder!
