1 og 3, det falske Brev og Direktørens Indbydelse til den tyske Hr. Müller. Han la de to Papirer foran sig paa Bordpladen og studerede dem omhyggelig i henved et Kvarter. Da nikkede han tilfreds og la Papirerne sammen igjen.
Saa reiste han sig, gik forsigtig over Gulvet og lyttede borte ved Nøglehullet.
— Alt er stille, mumlede han.
Han aabnede Døren og sneg sig ud paa Trappeopgangen. Her var det ganske mørkt. Da Detektiven havde staaet der i fem Minutter, opfangede hans fænomenalt skarpe Hørsel en Lyd nede fra første Etage. Han lyttede intenst. Det var ligesom listende Trin bevægede sig. Saa fik han i Bælgmørket dernede se et ganske lidet Lysskin, som i et Øieblik flakkede hid og did. Det saa ud, som om Lyset skulde komme fra en Dørsprække eller et Nøglehul. Deretter blev alt paany fuldstændig stille og mørkt.
Detektiven maatte krybe tilbage til sit Værelse for ikke at gjøre Støi. Da han var kommet ind igjen og havde lukket Døren efter sig, trak han sin Revolver op af Lommen og eftersaa den. Vaabenet var iorden med Patroner i alle seks Løb.
Asbjørn Krag tænkte sig om et Øieblik.
— Den fordømte, gisne Trappe, mumlede han, gaar jeg nedover den, saa skriger den saadan, at det kommer til at høres i Husets fjerneste Værelser.
I det samme blev han opmerksom paa, at
