for hans Skyld. Tillader De, fortsatte han, idet han gik mod Døren, at jeg trækker mig tilbage et Øieblik. Saavidt jeg forstaar, er et Værelse ovenpaa her reserveret for mig. Jeg har lagt Merke til at det lyser i Vinduet.
Direktøren nikkede.
— Det er rigtig, svarte han, og hvis De nu agter at gaa til Ro, saa vil det oprigtig talt glæde mig. Jeg kan ikke skjønne andet, end at det bare er Fantasterier af Dem at ville udrette noget inat, medens alle Mennesker sover.
— Er Hr. Direktøren maaske træt? spurgte Detektiven.
— Jeg er meget træt og jeg agter at lægge mig til at sove hurtigst muligt.
Asbjørn Krag gik hen og trykkede den andens Haand, idet han sa:
— Skulde vi ikke sees før imorgen, Hr. Direktør, ønsker jeg Dem en god, rolig Nat.
Kristiania-Detektiven forlod Værelset. Direktøren blev staaende en lang Stund i dybe Tanker. Saa slukkede han Lyset og gik ind i sit Soveværelse. Han hørte, at Asbjørn Krag var paa Vei op til anden Etage, Trappen knagede under hans Trin.
Da Asbjørn Krag kom op i sit Værelse, var hans flegmatiske Rolighed med ett formelig strøget af ham. Han kastede sin Hat og Vaarfrakke paa den opredte Seng og satte sig ved Bordet. Saa tog han frem fra Tegnebogen Dokument Numer
