i høie Toner. Han formelig inddrak Duften af nyslaaet Hø og vasede omkring i Græsset istedetfor at følge Veien.
— Jeg ser det endnu lyser hos Elsasseren, bemærkede Direktøren.
De stansede og betragtede Lyset, som strømmede ud fra et af Vinduerne i første Etage i Ingeniørens Villa.
— Muligens han er vaagnet, fortsatte Direktøren, lad os gaa hen til Villaen. Gamle Schultze er ialfald oppe, saa vi kan faa vide, hvordan det staar til.
Underveis til Villaen sa Direktøren:
— En uforklarlig Frygt har betaget mig. Jeg er virkelig i denne Nat meget urolig.
— Hvad er De ræd for? spurgte Krag, har De to Tyskere foruroliget Dem?
— Tyskerne har ikke vist sig, svarte Direktøren, og det bidrager ogsaa til at gjøre mig angst. Jeg kan jo ikke vide, hvad de holder paa med. Kanske de om nogle Timer vil rette et Angreb paa os, som blir forfærdeligt.
— Har De rettet Feilen i Knusemaskine B?
— Ingeniørerne har holdt paa med det i hele Dag. Den vil være iorden igjen i Løbet af etpar Dage.
— Og hvis saa intet uforudseet indtræffer?
— Ja, hvis intet uforudseet indtræffer og der ikke tilstøder nye Uheld, kan vi alligevel gjøre os Haab om at faa Leverancerne færdige i betimelig Tid.
