Side:Greven af Oslo.djvu/193

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


— Men hvis — indvendte Kristiania-Detektiven, og han var igjen blit alvorlig, hvis Elsasseren ikke staar det over?

— Da er alt Haab ude, svarte Direktøren.

— Men ogsaa De kjender jo Fabrikationshemmeligheden?

— Ganske rigtig, men det vil ta mig mange Maaneder at komme ordentlig ind i Fabrikationens Enkeltheder. Derfor er det en Livsbetingelse for Selskabet, at Elsasseren snart blir arbeidsdygtig igjen. Han er Manden for at faa det hele til at gaa.

— Tror De Deres Fiender ogsaa ved det? spurgte Detektiven.

— Det er jeg overbevist om, svarte Sprængstofkompaniets Chef, derfor er jeg saa urolig, fordi de to mistænkelige Tyskere flakker omkring her i Egnen, uden at vi ved, hvor de opholder sig. Det er ikke godt at vide, hvad de kan finde paa.

Herrerne var nu fjernet omtrent femti Skridt fra Ingeniørens Villa.

— Nu har han slukket Lyset, sa Direktøren, han maa være gaaet til Ro. Hvor fredelig stille alting her er. Man skulde ikke tro, at Faren lurede i disse Omgivelser.

Pludselig greb han Detektiven haardt i Armen.

— Staa stille, sa han, jeg saa noget —

— Hvad var det De saa?

— Jeg tør sværge paa, at noget bevægede sig henne ved Ingeniørens Villa.