Skridtene her i Nærheden uden at jeg i Mørket kunde se, hvem det var som kom.
— Hvem var De bange for? spurgte Krag, Tyskerne?
— Ja, — eller den tredje, svarte Direktøren, jeg er fyldt af Rædsel for denne Deres mystiske Tredjemand.
Men da lo Asbjørn Krag, høit og klingende. Han nærmede sig Direktøren og lo fremdeles.
Direktøren følte sig tydeligvis ubehagelig berørt af denne Latter.
— De er lystig, sa han, hvor kommer de fra?
Asbjørn Krag pegte opover mod Fossen og Elvedraget.
— Ja, De har Ret, svarte han, jeg er i meget godt Humør, dette er da ogsaa en vidunderlig deilig Nat.
— Har De opdaget noget? spurgte Direktøren.
— Ja, svarte Krag, men er noget hændt i den Tid jeg har været borte?
— Nei, intetsomhelst. Elsasseren har faaet sove.
Asbjørn Krag plystrede.
— Sove, sa han, det vil sige det samme, som at De ikke slap ind til ham.
— Nei, fordi han ikke maatte forstyrres.
Asbjørn Krag tog Direktøren gemytlig under Armen og de spadserede tilbage igjen mod Villaerne.
Kristiania-Detektiven gik og beundrede Naturen
