— Men det lader til, at det tyske Diplomati
holder tilbage, svarte Krag, det er ligesom de
venter paa en bedre Anledning. Men Franskmændene
skyver paa.
Herr Müller trak paa Skulderen uden at svare og Samtalen gik istykker.
Efter Bordet trak Direktøren for Sprængstofkompaniet Asbjørn Krag hen i en Krog.
— De maa være forsigtig, sa han, bevares for Samtaleemner De bringer paa Bane!
Krag havde allerede faaet Piben frem.
— Efter de sidst indløbne Nyheder, fortsatte Direktøren ophidset, er jeg fuldt paa det rene med, hvad det hele gjælder.
— Naada? spurgte Krag og tændte Piben.
— Frankrig vil Krig.
— Virkelig? Hvor interessant!
— Ja, sa Direktøren, jeg er bedre inde i disse Spørgsmaal end De er. Frankrig vil virkelig Krig.
— Kjære, svarte Krag beroligende, jeg er jo fuldstændig enig med Dem.
— Men det franske Krigsministerium har faaet Nys om det nye Sprængstof, som Tyskland lader fremstille her i Norge. De to „Tyskere“ derhenne, fortsatte han og nikkede over mod Herr Müller og hans Reisefælle, som stod i Samtale ved Indgangen til Salonen, de er i Virkeligheden ikke Tyskere, de er Franskmænd.
Krag dampede ivrig og grundende paa Snadden.
— Og de er kommet herop for at hindre
