Leverancerne, sa Direktøren. Hvis Tyskland faar det nye Sprængstof, har det straks en Overvægt over Frankrig. Derfor har den franske Regjering en uhyre Interesse af at faa hindret Fabrikationen.
— De har Ret, sa Krag og pustede ud en vældig Røgsky, vi befinder os midt i Storpolitiken.
Men han sa dette paa en Maade, som fik Direktøren til at studse. Han syntes Detektiven i de sidste Timer var blit paafaldende ligegyldig og slap. Han bare røgte og røgte af sin Snadde — Pibe efter Pibe — og tærpede gjennem de gamle Aviser, som laa i Salonen. Da Baaden endelig la til ved Arendals Brygge og Direktøren gjorde ham Opmerksom paa dette Faktum, svarte Krag, idet han saa aandsfraværende paa ham:
— Ja, saa er det bedst vi ser at komme iland.
Se at komme iland! Direktøren var ved at gaa ud af sit gode Skind. Han kjendte ikke Krag. Han kunde jo ikke vide, at naar Detektiven var i det Lune, da udførte i Virkeligheden den merkelige Mand det intenseste og skarpeste Hjernearbeide.
— Jeg venter Automobilen her om en halv Time, sa Direktøren, da de to Herrer godt og vel var kommet iland. Lad os gaa opom Telegrafstationen. Muligens der ligger Nyheder.
De ventede til ogsaa Tyskerne var kommet iland og gik derpaa hurtig til Telegrafstationen.
Underveis sa Direktøren:
