masket net, hvor han paa et litet rum hadde indesperret alle Kants mange vanskelige tanker, uten at en eneste fik lov til at slippe ut.
I disse aar omgikkes jeg ham daglig naar han var i Kristiania, og han staar levende for mig. Jeg tror ikke jeg overdriver, naar jeg siger at Hans jæger var det mest ubetinget sandhetskjærlige menneske jeg har truffet; han var altid like forundret naar han opdaget at andre sa noget andet end den skjære sandhet, hans ord hadde i aldrig noget bi-erende, aldrig nogen anden hensigt end at være klare og nøiagtige avtryk av hans tanker. Hans lidenskap var logikken; med den logiske slutning angrep han alle livets problemer, og han var uovervindelig i vor ungdommelige diskussion, saa selv om han ikke altid hadde ret, saa blev det ialfald altid ham som fik ret.
Imidlertid gik det ham som saa mange andre, han fandt ved sine ihærdige spekulationer ikke nogen mening i det hele.
Og en god dag faldt det ham ind, at livet kunde brukes til noget andet end til at pønses over. Og saa gik han ut for at erobre det. Hans vaaben i kampen var ogsaa her den logiske formel; men da nu menneskelivet er bygget av mangfoldige andre elementer end den rene logik, saa rendte han, som ventelig var, gang paa gang sit hode mot den jernhaarde virkelighet. Men han gav sig ikke.
Naar nu verden engang ikke var fornuftig, saa gjaldt det at gjøre den fornuftig.
