hverv. Det endte med, at gutten gik af med seiren, og blev fri for de forhadte anstandsøvelser.[1]
Værre var det med latinskolen; her var en lang række af tvangsaar, som maatte gjennempløies, enten det gik saa eller saa.
Johans karakterbog, som er opbevaret i Bergens kathedralskoles bibliothek, frembyder et lidet lysteligt skue. De første aar gik det rigtignok, som sedvanlig, idethele bra, skjønt der ogsaa allerede i det andet skoleaar klages over hans opførsel og mindre tækkeligt§ væsen. Men fra 1821, da han traadte ind i sit fjortende aar, falder herligheden sammen, og næsten alle lærerne samstemmer i en klagesang over »denne vanskelige discipel«. Han er doven og uskikkelig, hans examenskarakterer i flid og opførsel varierer mellem »temmelig godt« og »maadelig«, og til sin sidste halvaarsexamen, da han var en voxen gut paa 17 aar, fik han endog »slet« i opførsel. Han har ganske vist været impertinent og uforskammet i sine svar.
Der var dog de timer, hvor Johan sad rolig og med andagt slugte lærerens ord, — det var Lyder Sagens danske timer; — hans
- ↑ Løchen, I, 16—18.
