Side:Gerhard Gran - Norges dæmring.djvu/19

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
21

Carl Johans og prins Oscars fødselsdage samles borgerne med fruer og madamer i »Den gode Hensigt« eller »Harmonien« og synger med tindrende øine »vor« Sagens, Børresens eller A. Olsens ordfyldte kantater, eller man slaar sig ned ved kortbordene og tømmer sine toddyglas til den lyse morgen.

Det er de samme navne, man møder overalt inden handelsstanden: Nicolaysen, Meyer, Mohr, Konow, Krohn. — de samme familjenavne og de samme fornavne: Lyder, August, Albert, Wollert o. s. v. Verden synes her at være i den bedste orden; naar Wollert dør, sætter Dankert sig paa hans kontorkrak, og naar Dankert dør, er der en ny Wollert til at indtage hans plads.

Alle kjender hverandre og følger hverandre i deres skjæbne med venskab eller misundelse, — naar madam Krohn har faaet tvillinger, er der strax en indsender i adresseavisen ude med nogle velmente ord i anledning af hendes »vel overstaaede Barselseng«, og naar Bruun har mistet en datter, kommer en borger og trøster ham med et uskyldigt digt;[1] — det hele virker som en idyl, gjæs

  1. »Bergens Adresse-Contors Efterretninger«, 1812, no. 1 og no. 14.